«

»






sep 25

Nogle skal børstes, andre skal bades.

kattevask

Det kan også være at du er den heldige ejer af en trofast firbenet, der både har brug for børste og bad.

Har du et dyr med langhåret pels som filtrer, så sørg for at rede pelsen igennem FØR du bader dyret.
Filter er langt nemmere at rede ud før et bad.

Så skal du vælge en shampoo, og evt. en balsam.
Og nej, du skal IKKE vælge mellem dem du finder på familiens hylde,
heller ikke den til baby, fordi den da må være mild.

Ingen af de shampooer som er fremstillet til os mennesker, er egnede til dyrene.
Det skyldes at der er en forskel på hudens pH-værdi hos mennesker og hunde/katte.
Hos mennesker ligger pH-værdi omkring 5,5 mens den hos hunde og katte ligger omkring 7,5

For at spare på shampooen, hvis du har en stor hund eller flere dyr,
kan du med fordel blande den op med lunkent vand.
Tag en passende mængde shampoo, alt efter dyrets størrelse og pelstype,
bland det op med lunkent vand i en skål.
Gør hele hunden/katten våd, før du fordeler shampooblandingen i pelsen.
Masser huden, som når du vasker dit eget hår, og skyl derefter grundigt,
til alle sæberester er ude, og vandet er helt klart.

Tørring er en rigtig god ide, særligt når vi ikke har sommertemperaturer.
Hvis du anvender føntørrer, så vær opmærksom på varmen.
En god måde er, at lade din egen hånd arbejde igennem pelsen mens du tørrer.
På den måde mærker du hele tiden, om temperaturen bliver for høj mod huden.

Rigtig god fornøjelse med badningen, og husk at masser af ros og guffer
sikrer en ”gå glad i bad – oplevelse” for alle, både to- og firbenede.

Gitte Kamp