Gittes tanker om dyr

Relationen mellem mennesker og dyr

Dyrene er vore tilvalg og den mest loyale relation vi kan opnå, uden forbehold og fordømmelse.
Det er en relation der viser accept i dens mest udfoldede version.
Accept af vore sindsstemninger, accept af vore holdninger, accept af hvordan vi ser ud, og ubetinget kærlighed uanset hvilken side af vores person vi lader komme frem i dagens lys, eller hvilke fejl vi måtte begå undervejs. Dyrene giver os deres evige hengivenhed betingelsesløst. De bærer ikke nag, de følger os gennem tykt og tyndt og de elsker os for vores blotte tilstedeværelse.
Her er ingen fejl for store, ingen holdninger forkerte. Selv når vi fejler, er tilgivelsen hurtigere end vi er i stand til at opfatte, hvis den på noget tidspunkt overhovedet har været nødvendig. Måske eksisterer tilgivelse slet ikke i dyrenes univers, netop fordi de er så veludviklede i deres accept, at intet behøver at tilgives.

En læremester for en tid

Dyrene er med os for en tid. Ikke et helt liv, men en tid.
Vi kan udvikle os sammen med dem, hvis vi tillader os selv at reflektere og tage deres lære til os.
Vores egen opfattelse har ofte sat os selv i rollen som mentorer for dyrene, en opfattelse som måske slet ikke har sin berettigelse. I stedet er det måske nærmere os, der er eleverne i denne relation. Selv når vi tager dem med på træningspladsen, i en disciplin som vi har valgt, er det i sidste ende dyrene, der spejler vore evner til at lede dette ansvar.

Hvorfor anskaffer vi os dyr?

Årsagerne til at anskaffe sig et kæledyr kan være flere. Men uanset hvad det måtte være, indebærer det en relation, vi ikke kan se bort fra. Hvad enten dyret indgår som et familiemedlem, en træningspartner, en medhjælper for et mennesker med handikap, et arbejdsredskab for vagt, jagt eller redning, så eksisterer der en relation mellem dyret og det eller de mennesker, der tilbringer tiden og livet sammen med den.

Et samvittighedsfuldt ansvar

Vi lever i et samfund hvor dyr er blevet gjort tamme. En verden hvor mennesker sætter dagsordenen, for hvordan deres hverdag og liv udspiller sig. Alene vi bærer ansvaret for indholdet i den tilværelse de har, og for deres sundhed. Det er vores ansvar og pligt at sørge for at tilgodese deres evner og kapacitet. At opretholde en sundhed, der giver dem de bedst mulige levevilkår. At udfordre dem indenfor de evner de hver især besidder og at give dem et liv, vi med god samvittighed kan stå inde for.

Sunde og samvittighedsfulde relationer.

Jeg tror på, og synes igen og igen at have set, at vi med den rette viden, ikke alene om dyrets baggrund og sprog, men også om deres sundhed og formåen, kan opnå relationer der udvikler os som mennesker.
At det giver os muligheden for både at have optimale relationer ikke alene med vore firbenede venner, men også mennesker imellem.

LÆS MERE OM HVAD JEG TILBYDER